Posts Tagged "Kultur"

Hvad sker der i Vejen

Hvis du gerne vil opleve noget spændende og interessant og befinder dig i Vejen eller trekantsområdet er trekantsområdets festuge bestemt et besøg værd. Det er en af de helt store attraktioner vi har i Vejen i løbet af året. Her er noget for enhver smag; musikalsk, litterært, performance og så er der masser af boder, hvor man kan få forfriskninger.

Festugen finder sted i august og her er noget for hele familien. For børnene er der mulighed for at udfolde sig kunstnerisk blandt andet ved at male eller ved at deltage i regatta med hjemmelavede både. Hvis man holder af musik og koncerter, kan man eksempelvis høre kirkekoncert i Sct. Nikolaj kirke eller man kan folde sig ud på dansegulvet i Røde Mølle. Man kan opleve danseartister og teaterperformance alt efter hvad slags underholdning man er ude efter. Men det er selvfølgelig ikke kun i festugen at man har mulighed for at opleve kunst.

Hvis man er naturinteresseret kan man med fordel besøge Vejen for at gå tur langs Kongeåen. Man kan finde oversigter over smukke vandrerruter på FriluftsVejen.dk, hvor man kan blive inspireret til cykelture og vandreture. På kultunaut.dk kan man under ’det sker’ finde ud af, hvilke arrangementer der for tiden rør sig i Vejen og her bliver man ikke skuffet for der sker altid et eller andet.

KunstVejen sørger for, at kultur – og kunstinteresserede hele tiden kan holde sig opdateret omkring hvad der foregår af kulturelle arrangementer i og omkring byen. På Vejen kunstmuseum er der i øjeblikket udstillingen Frameworks.
Er man turist kan man også med fordel besøge visitvejen.dk for at se, om der er nogle spændende steder man skal huske at besøge, når man er i området. Desuden er der blevet lavet en hel række af korte film, der fortæller om de sjældne dyre – og planterater, der findes i Vejen Kommune. De små film skal skabe oplysning omkring de unikke naturoplevelser Vejen Kommune har at byde på. Der er blandt andet mulighed for at opleve isfugle i Vejens smukke natur.

læs mere

Om Vejen

Om Vejen

Vejen er en stationsby, der ligger i Sønderjylland. Der bor lige over 9.500 mennesker i byen og de nærmeste større byer er Esbjerg og Kolding. Vejen ligger lige ved Kongeåen, som fra 1864-1920 var grænse mellem Danmark og Preussen.

Vejen var altså grænseby til Tyskland på den danske side. Da byen er et trafikknudepunkt, fordi motorvejen E45 går lige forbi, er der siden motorvejens opførelse kommet gang i Vejens forretnings – og kulturliv. Folk fra de omkringliggende mindre byer flytter til Vejen for at nyde godt af byens indkøbsmuligheder og så videre. Derfor udvider Vejen hele tiden sit urbane areal. Desuden har Vejen som stationsby rigtig gode togforbindelser. Der går intercitytog til København og til Esbjerg samt regionaltog til Aarhus, Esbjerg, Vejle og Bramming.

Motorvej E20 går også lige forbi byen, på den kan man komme hele vejen til København, så der er masser af muligheder for at komme til og fra byen. Dette trækker også en del turister til, som gerne vil opleve et stykke dansk byhistorie. Og det skorter ikke på seværdigheder og kulturelle attraktioner i Vejen. Der er masser af muligheder, hvis man er kulturelt interesseret.

Man kan for eksempel besøge Vejen Kunstmuseum, der især er kendt for sin troldestatue. Troldestatuen var tidligere billedet på Vejens våbenskjold.

Vejen har også en smuk park, Vejen Anlæg, hvor børn kan lege på den nyrenoverede legeplads og man kan beundre de sjove sten. Her er også en koncertplads, hvor der bliver afholdt koncerter om sommeren. Byen har også et bibliotek, der ligger midt i byen og et amatørteater, der kalder sig Sløjdscenen. Sløjdscenen har eksisteret siden 1991. Vejen har endvidere to folkeskoler og et gymnasium og HF. 

læs mere